De satans oversættere!!!

The true and twisted tale of the terrible translations Vi lever jo som bekendt i et informationssamfund. Alskens trykte og elektroniske medier forsømmer sjældent en lejlighed til at fortælle os hvor fantastisk det er, og frem for alt hvor nemt og hurtigt man kan finde en artikel skrevet af en argentinsk journalist i 2004, adressen på en boghandler i Melbourne eller hvornår der sidst var en socialdemokratisk borgmester i Maribo. De selvsamme medier overdænger og også dagligt med et mylder af informationer – både ting vi kan bruge, og i allerhøjeste grad også ting vi ikke har brug for – mens de endnu en gang begejstret fortæller os hvor fantastisk den konstante informationsstrøm er. Og så er vi jo så internationale, noget så utroligt internationale. Vi kan se tv-kanaler fra nær og fjern, læse bøger fra lige så nært og mindst lige så fjernt, og på nettet er der overhovedet ingen grænser. Vi bliver så dygtige og lærer at begå os på alverdens sprog. Og skulle det knibe med sprogøret – og nu kommer vi endelig til sagens kerne – kan vi jo få tingene oversat. Bøger bliver oversat, computerne myldrer med oversætterprogrammer og både tv-serier, dvd’er og blue-rays tilbyder et overflødighedshorn af undertekster. Fantastisk! Hvorfor f….. er det meste af det så af en så himmelråbende elendig kvalitet? Det er slemt i film, serier og skønlitteratur, men det er endnu værre i fakta programmer. Hvad i alverden er meningen? Kører man bare det hele gennem Google translate, for så sparer man de penge, og skide være med forbrugerne, eller er det programchefens 10-årige datter, der er så dygtig til engelsk i skolen, som får lov til at tjene lidt ekstra lommepenge? Nu sidder der sikkert nogle derude og tænker: ”Så er det vel heller ikke værre!” Og svaret er: ”Jo!”. Vi tager nogle eksempler, så der ikke skal herske tvivl om, at det rent faktisk er et problem. Ikke alene lærer, læser, ser og hører folk en masse forkerte fakta. De får også et helt skævt forhold til andre sprog end dansk. Film: Her den anden dag kunne man i tv se den vidunderlige australske film Crocodile Dundee med Paul Hogan i hovedrollen. God underholdning, men det er godt nok svært at abstrahere fra, at udtrykket Down Under, der som de fleste burde vide, er et kælenavn for Australien, konsekvent bliver oversat som nedenunder. I selvsamme film oversættes den australske fisk barramundi til lungefisk. Det har naturligvis ikke den store betydning for hverken handling eller underholdningsværdi, men det er stadigvæk forkert. En barramundi er IKKE en lungefisk. Den slags hedder lungfish på engelsk. TV-serier: I krimiserien Bones, hvor en vigtig del af handlingen er de strengt videnskabelige indslag, er det nærmest tragikomisk at se hvor ofte oversætterne kommer totalt til kort overfor skuespillernes replikker. Og endnu værre bliver det når selv helt elementære ting bliver forkert oversat. I et af seriens afsnit, der foregår blandt rollespillere, er en person blevet myrdet mens vedkommende har været iført ringbrynje. Det hedder på engelsk chain-mail, som det ganske rigtigt også siges i afsnittet. Det har dog ikke forhindret oversætteren i at lave det om til det totalt meningsforstyrrende kæde-mail. Det kniber så ganske afgjort også med den korrekte oversættelse af slangudtryk. I et af afsnittene af komedieserien How I met your mother snakker hovedpersonerne om at der skal være en ”bad-ass wine-tasting”. Som enhver 10-årig ved er bad-ass slangudtryk for noget der er virkelig sejt. Det lader dog til at være forbigået oversætteren, der har fået det lavet om til ”dårlig vinsmagning”, hvorved hele vitsen omkring det falder totalt til jorden. Faktaprogrammer: Det værste er dog, at såkaldte fakta programmer, der om nogen burde være interesserede i at få tingene ordentlig oversat, rent faktisk er de største syndere i den retning, og med Discovery kanalen som den suverænt værste, selvom også National Geographic, der gerne gør et stort nummer ud af deres videnskabelighed også ind i mellem lader de mest eventyrlige fejl slippe igennem. Jeg mindes for eksempel et af deres programmer, der omhandlede bygningen af en stor bro, hvor der ordene ”circumference” og ”diameter” – omkreds og diameter – konsekvent var oversat forkert, så circumference blev til diameter og omvendt. Jeg kan garantere for, at det giver et helt forkert billede af hvor store bropiller er. Discovery kanalen er dog som nævnt klart den største synder. Jeg orker ikke at give en længere liste over deres brølere, der vil være for deprimerende, men alle dem der betaler for at se kanalen burde have rabat. I serien om hvordan ting bliver til ”How It’s Made” bliver lodning (soldering) nærmest konsekvent oversat til svejsning, hvilket enhver guldsmed, mekaniker eller metalarbejder vil skrive under på er to ret så forskellige ting. I et afsnit af Mythbusters lod det sig endda ikke engang gøre at oversætte en forklift (gaffeltruck) korrekt, den blev bare til truck, der jo betyder lastbil. Går vi til BBC Entertainment, for nu at tage en anden kanal, hvor fakta ofte flyver gennem luften i stort tal, jeg tænker her på quiz-programmet QI, sker der også mærkelig ting. I et afsnit, under en snak om damplokomotiver, blev udtrykket ”Stephenson’s Rocket flew” til ”Stephenson raket fløj”. På overfladen ser det tilforladeligt nok ud, men Stephensons Rocket er navnet på et lokomotiv, og mig begyndt flyver lokomotiver ikke nogen steder. Af andre fantastiske oversættelser i QI kan jeg for eksempel nævnte ”centipedes” (skolopendere) der blev til tusindben, og ”dressingroom” (omklædningsrum) der blev til teaterloge. Er der et eller andet krav om, at oversættere ikke må bruge hjernen, eller ikke behøver have nogen form for faglig stolthed? Jeg ved da godt, at der er oversættere, som gør et stort og dygtigt arbejde, men hvorfor bruger man dem så ikke noget mere, så man slipper for alt det sludder? Jeg blev heller ikke imponeret, da stand-up komikeren Lee Evans som en kommentar til sin egen evne til at svede så vandet sprøjter af ham sagde, at han burde forsynes med ”guttering”, altså tagrender. Det fik oversætteren i sin uendelige visdom til kloakering. Litteratur: Heldigvis står det bedre til i litteraturens verden, selvom der også her ind i mellem sker fuldstændigt uforklarlige brølere. Jeg ved for eksempel godt at oversættelserne af Harry Potter bøgerne er berømte i vide kredse, men de er stadig skæmmet af nogle helt utrolige fejl. I første bind er teksten på tryllespejlet for eksempel ikke oversat. Det er stadig den engelske tekst, der står i den danske bog, selvom den sagtens kunne oversættes, og trylleplanterne ”mandrakes” er blevet oversat, eller rettere ikke oversat, til mandraker, hvilket nok kan undre, når planten rent faktisk har et godt gammelt dansk navn, som kan bruges uden problemer, nemlig alrune. Afslutningsvis skal jeg lige påpege, inden andre gør det for mig, at jeg selv er oversætter. Jeg har selv siddet med mange af disse ting, og ved præcis hvor lang tid man får til det, og hvor mange penge man får for det, og jeg har da selvfølgelig også selv lavet nogle brølere ind i mellem, men så mange, så tit, og med så stor foragt for læserne og seerne? Aldrig!