Uhyrerne i Almindingen

Enhver bornholmer, eller for den sags skyld enhver, der nogensinde har besøgt den smukke ø i Østersøen, vil formentlig kunne skrive under på, at naturen her er noget ganske særligt. Går man dyrelivet efter i sømmene, finder man også mange mærkelige og specielle ting. Man kan for eksempel, som det eneste sted i Danmark, støde på den besynderlige bombarderbille, der skræmmer fjender væk med lynhurtige angreb med sprængstof og giftgas, som den fremstiller inde i kroppen. Man kan dog også risikere at støde på væsener, der ikke engang optræder på lærebøgernes sider om sjældne dyr. De ligner tværtimod langt mere dyr, der slet ikke burde eksistere.
Et af de bedste steder at gå på jagt efter mærkelige dyr, er det store skovområde Almindingen midt inde på Bornholm. Her har gode bornholmere og ivrige turister i årenes løb set mange mærkelige væsener, fra dyr som ulve, pumaer og losser, der for så vidt er virkelige nok, men som absolut ikke burde befinde sig på Bornholm, over mystisk udseende slanger og vildtlevende skildpadder, til noget der nærmest kan sammenlignes med drager i miniformat.
Indenfor den særlige gren af zoologien og folkemindevidenskaben der kaldes kryptozoologi, opererer man normalt med tre grupper dyr. OUP’ere eller Out-Of-Place dyr, det vil sige dyr, der sådan set er velkendte nok, men som dukker op på steder, hvor de ikke burde befinde sig. OUT’ere, det vil sige Out-Of-Time dyr, altså dyr der er officielt uddøde, enten totalt, eller i et bestemt område, men som alligevel insisterer på at vise sig for folk, og endelig Fab’ere, eller fabelvæsener, dyr som ikke ligner noget andet kendt levende eller uddødt væsen, men mere fabeldyr taget ud af eventyr og legender.
Almindingen kan fremvise eksempler på alle tre grupper. Der er som nævnt blevet set både ulve, losser og pumaer i Almindingens skove i lighed med flere andre steder i Danmark. De bornholmske iagttagelser er aldrig blevet lige så kendte som f.eks. den jyske puma og den fynske løve, men dyrene har åbenbart været der. Hvis ikke det drejer sig om indbildning, må man gå ud fra, at dyrene er undsluppet fra fangenskab. Det samme gælder de iagttagelser af amerikanske sumpskildpadder, der også er blevet gjort i Almindingen. Lidt mere interessant bliver det, hvis iagttagelserne drejer sig om europæiske sumpskildpadder. De uddøde efter sigende i Danmark i slutningen af bronzealderen, men siden sidste halvdel af 1990’erne har man, efter en række fund af tilsynelandende vildtlevende sumpskildpadder i Midtjylland, diskuteret om denne art måske har overlevet i det skjulte alligevel. Det kan derfor godt betale sig at se nærmere efter, hvis man skulle se en skildpadde i det bornholmske.
Det hele bliver dog endnu mere spændende og mystisk, når man går til den sidste gruppe. Hvad skal man for eksempel mene om de dragelignende væsener, der er blevet set flere gange i de tættere dele af Almindingen, men også i udkanten af Bastemosen og ved Ølene? De er efter beskrivelserne omkring en halv til trekvart meter lange, har store øjne og en lille men tydelig takket kam hele vejen ned ad ryggen og halen. De eneste nulevende dyr, der minder bare en lille smule om dem, er havleguanerne på Galapagos-øerne, og tuataraerne fra New Zealand, og det er svært at forestille sig, at eksemplarer af en af disse to arter på en eller anden måde skulle have fundet vej til Bornholm. Men hvad er det så? Den besøgende som en dag tager et billede af et af disse dyr, eller måske finder et ihjelkørt eksemplar, og bringer det til videnskabens og offentlighedens kendskab, vil nok opnå en vis berømmelse.
Almindingens mærkeligste dyr er dog nok et underligt tykt salamanderagtigt dyr, der ved første øjekast minder om en meget stor og tyk stålorm, et dyr der i parantes bemærket er ret almindeligt på Bornholm. Nærmere eftersyn af dyret viser dog, at det har små tynde ben, en kraftig krop, og en kort tyk hale. Dette underlige væsen er kun set ganske enkelte gange, men sjovt nok har man iagttagelser af et tilsvarende væsen fra de svejtsiske og østrigske Alper. Her går det under navnet tatzelwurm. Videnskaben har dog slet ingen bud på, hvad det kan være.